Sådan overholder du dansk e-handelslov i webshoppen

Hvornår rammer e-handelsreglerne din webshop?

Nethandel (fjernsalg) er, når du og kunden indgår en aftale uden fysisk møde. Det gælder også aftaler via telefon eller sms, og selv hvis kunden senere henter eller betaler varen i din forretning. Virksomheden skal være indrettet til aftaler uden fysisk møde.

Reklamer på hjemmesiden er ikke nethandel, hvis kunden skal i forretningen for at købe. Det gælder også en reservationsside uden bindende aftale, hvor kunden først skal henvende sig i forretningen for at købe. En ren præsentations- eller reservationsside falder uden for fjernsalgsreglerne.

Er du omfattet, har forbrugeren normalt fortrydelsesret. Der stilles krav til oplysninger på hjemmesiden og før og efter købet.

Reglerne findes navnlig i forbrugeraftaleloven, e-handelsloven, markedsføringsloven, aftaleloven og købeloven. E-handelsloven har minimumskrav, gælder alle kommercielle hjemmesider og supplerer dansk ret. Minimumskravene findes i §§ 7-12.

E-handelsloven bygger på et EU-direktiv og omfatter alle europæiske lande. Den regulerer køb og salg af varer og tjenesteydelser på nettet.

Forbrugerombudsmandens webshopguide hedder Net-tjek og er delt op i før salget, omkring salget og efter salget. Guiden blev udgivet 13. juni 2014, samme dag som de daværende regler trådte i kraft.

E-handelslovens §§ 7-12 dækker generelle virksomhedsoplysninger, priser, identificerbar reklame, tekniske oplysninger ved aftaleindgåelsen og ordrebekræftelse. Reglerne supplerer markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med e-handelsloven. Myndigheder og klageinstanser er Forbrugerombudsmanden, Sikkerhedsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Finanstilsynet, Forbrugerklagenævnet og Erhvervsministeriets private klagenævn. Registret er Det Centrale Virksomhedsregister.

Kravene gælder både før, omkring og efter salget. Den rækkefølge kan bruges, når du gennemgår din egen webshop.

Oplysninger kunden skal kunne finde med det samme

E-handelslovens § 7 kræver let tilgængelige oplysninger og skal klart og tydeligt vise køberen, hvilke handelsbetingelser der gælder. De skal stå samlet på forsiden eller via link fra forsiden, have vedvarende adgang og opdateres ved ændringer.

Oplysningerne omfatter virksomhedens registrerede navn, fx i CVR, fysisk adresse, e-mailadresse og andre kontaktoplysninger som telefonnummer. E-mail er pligtig; en kontaktformular er ikke nok. Oplys også postadresse, hvis den afviger fra den fysiske, og CVR-nummer, hvis virksomheden er registreret i CVR.

Oplysningerne må ikke spredes på sider, kunden selv skal finde. Hvis de ikke står direkte på forsiden, skal et link fra forsiden føre til en side med alle oplysningerne samlet.

Opdater dem ved navneændring, flytning eller ændret postadresse. Kravet om vedvarende adgang og ajourføring gælder løbende, ikke kun ved lancering.

Før salget skal kunden også have oplysninger om virksomheden og varerne eller ydelsen, prisen og fortrydelsesretten. Det følger af forbrugeraftaleloven og suppleres af e-handelsloven.

Byg et bestillingsflow uden fælder

E-handelslovens §§ 10-12 stiller krav til oplysninger og værktøjer i aftaleprocessen. Forbrugeren skal først oplyses om de forskellige tekniske led i aftaleindgåelsen.

De tekniske led kan vises grafisk, så forbrugeren ser, om han eller hun vælger varer, leveringsform, betaling eller godkender bestillingen. Forbrugeren skal kunne finde og rette indtastningsfejl, inden ordren afgives. Forbrugerombudsmanden beskriver en opsamlingsside: et skærmbillede med oversigt over indtastede oplysninger umiddelbart før ordren.

Forbrugeren skal kunne forlade bestillingsforløbet uden, at indtastede oplysninger gemmes. Det stiller krav til, hvordan kurv- og formulardata gemmes undervejs.

Efter ordren skal virksomheden straks sende elektronisk bekræftelse på, at ordren er modtaget, og hvad den går ud på. Kravet følger e-handelsloven og påvirker ikke, hvornår en bindende aftale er indgået.

Virksomheden skal oplyse, om den indgåede kontrakt opbevares. Et typisk forløb er, at kunden vælger varer, lægger dem i indkøbskurven og indtaster personlige oplysninger og betalingsoplysninger. Derefter sender forhandleren en elektronisk ordrebekræftelse og afsender de købte varer.

Dankort, kreditkort, bankoverførsel og MobilePay er almindelige betalingsmetoder. Ved køb på nettet bør e-butikken bruge en sikker betalingsgateway, så oplysningerne forbliver fortrolige. Webshoppen må ikke trække pengene fra kundens konto, før varen er sendt.

Når ordren er afgivet, er kunden forpligtet af den handelsaftale, der indgås.

Priser og leveringsomkostninger uden overraskelser

E-handelsloven kræver, at prisen på en vare eller ydelse angives klart og tydeligt inklusive afgifter og leveringsomkostninger. Priser er et af de områder, loven regulerer.

Prisoplysninger hører under e-handelslovens §§ 7-12, hvor kravene om generelle oplysninger, priser, reklame, aftaleindgåelse og ordrebekræftelse står.

For grænseoverskridende levering gælder EU-reglerne om pakkeleveringstjenester. De skal gøre det lettere at finde den billigste måde at sende en pakke fra én medlemsstat til en anden. Priserne på grænseoverskridende pakkelevering er i gennemsnit 3-5 gange højere end de indenlandske leveringspriser for alle produkter.

Omkring 62 % af de virksomheder, der ønsker at sælge online, ser høje leveringsomkostninger som et problem. Der er ikke noget loft over leveringspriserne, men virksomhederne skal oplyse priserne klart, så forbrugeren nemt kan sammenligne muligheder.

De nationale myndigheder indsamler hvert år oplysninger fra pakkeleveringsvirksomheder. Er pakkelevering omfattet af befordringspligten, skal de nationale forvaltningsmyndigheder vurdere, hvor taksterne er urimeligt høje.

EU har også regler mod uberettiget geoblokering. De skal forhindre forskelsbehandling online på grundlag af nationalitet eller bopæl og sikre, at forbrugere ikke møder uberettigede hindringer som omdirigering til landespecifikke websteder eller krav om betalingskort fra et bestemt land.

Sælger du til forbrugere i andre EU-lande, bør du gennemgå, om checkout, betalingsmuligheder eller omdirigeringslogik afskærer kunder fra andre medlemsstater uden saglig grund. Forbrugerne kan se priserne for pakkelevering på en webside.

Statistik: Hovedudfordringer for danske e-handelsvirksomheder

Fortrydelsesret og kundens rettigheder før og efter købet

Ved online køb inden for EU/EØS har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret på langt de fleste varer. Fortrydelsesfristen starter først, når forbrugeren har modtaget varen.

Forbrugeraftaleloven kræver mange oplysninger før salget: om virksomheden og varerne, prisen og fortrydelsesretten. E-handelsloven supplerer forbrugeraftaleloven. De to regelsæt skal læses sammen, når du skriver handelsbetingelser.

Oplysningen om fortrydelsesretten gives før salget, mens fremgangsmåden og beløbene ved tilbagebetaling beskrives efter salget. Begge dele skal med i handelsbetingelserne.

For varer gælder købelovens reklamationsret. Ifølge Danskerhverv er reklamationsfristen 2 år, og formodningsfristen er 1 år. Kundens rettigheder ved forsinkelse og fejl ved varen hører også under efter salget.

Forklar i handelsbetingelserne, hvordan kunden bruger fortrydelsesretten, og hvilke beløb der tilbagebetales. Webshoppen har 14 dage til at tilbageføre pengene, hvis der er trukket flere penge på betalingskortet end aftalt.

Reklame, spam, cookies og persondata

Efter e-handelsloven skal reklame være identificerbar. Oplysninger om priser og identificerbar reklame er en del af e-handelslovens §§ 7-12.

Annoncer, sponsorerede indlæg, nyhedsbreve og lignende skal tydeligt fremstå som reklame og ikke smelte sammen med redaktionelt indhold. Markedsføringsloven gælder ved nethandel, og spamreglen hører under før salget.

E-handelsloven kræver, at en tjenesteyder stiller kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed, så kunden kan gøre sig bekendt med dem. Handelsvilkårene skal være tilgængelige og hænge sammen med de oplysninger, forbrugeraftaleloven kræver før købet, herunder om fortrydelsesretten.

Hvis webshoppen behandler personoplysninger eller bruger cookies, gælder cookiebekendtgørelsen og GDPR. Cookiebekendtgørelsen kræver informeret, frivilligt, specifikt og aktivt samtykke; forudafkrydsede felter eller passiv accept er ikke nok.

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde 15. maj 2025 en fælles vejledning om cookies og lignende teknologier. Den dækker cookiebekendtgørelsen og databeskyttelsesreglerne, som ofte finder anvendelse samtidigt.

GDPR gælder, hvis der behandles personoplysninger, også selvom du ikke kender brugerens identitet. Samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og udtryk for en aktiv handling, og brugerne skal let kunne trække det tilbage.

Nye tilgængelighedskrav fra 28. juni 2025

Den 28. juni 2025 trådte nye tilgængelighedskrav i kraft i tilgængelighedsloven. De skal sikre, at flest mulige kan finde, tilgå og bruge e-handelstjenester som webshops rettet mod forbrugere, shoppingapps og løsninger til forbrugeres onlinebetalinger uden særligt besvær og som udgangspunkt uden hjælp.

En tilgængelig løsning præsenteres på en forståelig måde og gennem mere end én sensorisk kanal, ifølge Dansk Industri. Konkrete eksempler er undertekster på en video eller oplæsning af information.

Der gælder både generelle og sektorspecifikke krav. De generelle krav omfatter præsentation af oplysninger om produktets eller tjenestens funktionalitet på en letforståelig og tilgængelig måde for personer med handicap via flere sensoriske kanaler.

De specifikke krav til bestemte tjenester og produkter rettet mod forbrugere, herunder webshops, står i bilag 1 til tilgængelighedsloven. Sikkerhedsstyrelsen har vejledninger om de generelle krav, om e-handelstjenester, om e-bøger, om forbrugerorienterede banktjenester og om tilgængelighed og produkter.

Mikrovirksomheder har lempeligere regler. Fritagelse er også mulig, hvis opfyldelse kræver en væsentlig ændring af produktet eller tjenesten, eller hvis den medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende. Før en tilgængelighedsrunde bør du afklare, om din virksomhed er omfattet af mikrovirksomhedsreglerne, og om der er grundlag for at påberåbe dig en undtagelse.

Frivillig tryghed: Hvad kræver e-mærket?

E-mærket arbejder for at gøre dansk e-handel tryg og transparent. Retningslinjerne skal sikre tydelige rammer for digital handel mellem køber og sælger.

E-mærkets retningslinjer sætter højere standarder end loven. Den juridiske kontrol tager afsæt i forbrugeraftaleloven og e-handelsloven og omfatter også krav til it-sikkerhed og til den generelle adfærd, en e-mærket webshop skal efterleve.

Certificeringen sker udelukkende efter retningslinjerne og kontrolleres både ved certificering og løbende. Den er ikke en godkendelse af markedsføring eller en anbefaling af varer eller ydelser.

E-mærket forpligter den erhvervsdrivende til at overholde indgåede aftaler, herunder ufravigelig lovgivning, og til at følge god markedsføringsskik og almindelig hæderlig forretningsskik. Vilkår i strid med ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler må ikke bruges. Det gælder også vilkår, som domstolene, Forbrugerombudsmanden eller et privat klagenævn godkendt af Erhvervsministeriet har fastslået er urimelige.

Enhver e-mærket webshop skal overholde anden gældende ret. Det er den erhvervsdrivendes ansvar at overholde lovgivningen.

Onlinemarkedspladser er omfattet af særregler. En markedsplads kan ikke certificeres, hvis de juridiske personer, kunden indgår aftaler med, i væsentligt omfang er hjemhørende uden for EU.

Markedspladsen skal sikre, at forhandlerne overholder dansk forbrugerlovgivning. E-mærket kan pålægge markedspladsen at opsige samarbejdet med en forhandler ved særligt grov, gentagende eller systematisk adfærd over for forbrugere, øvrige erhvervsdrivende eller samfundet generelt.

Som certificeringskrav ud over loven må erhvervsdrivende etableret uden for EU ikke give forbrugeren ringere rettigheder, end hvis den erhvervsdrivende var etableret i Danmark. I særlige tilfælde kan e-mærket stille konkrete krav til udvalgte brancher.

Tilsyn, klager og praktisk efterlevelse

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med e-handelsloven, der hviler på et EU-direktiv og gælder for alle med en hjemmeside med kommercielt sigte. På tilgængelighedsområdet har Sikkerhedsstyrelsen vejledninger til både generelle krav og specifikke tjenester som e-handelstjenester.

Efter e-mærkets retningslinjer skal den erhvervsdrivende efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser og afgørelser fra private klagenævn godkendt af Erhvervsministeriet. Det gælder også påbud eller krav fra relevante tilsynsmyndigheder, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden. Alternativt skal sagen indbringes for klageinstans eller domstolene.

EU-Kommissionen offentliggjorde i februar 2025 en meddelelse om e-handel. Den handler blandt andet om den kraftige stigning i importen af varer af lav værdi til EU-markedet.

De love, der især er i spil, er forbrugeraftaleloven, e-handelsloven, markedsføringsloven, aftaleloven og købeloven. Myndigheder og klageinstanser er Forbrugerombudsmanden, Sikkerhedsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Finanstilsynet, Forbrugerklagenævnet og Erhvervsministeriets private klagenævn. Registret er Det Centrale Virksomhedsregister.